Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Når der opstår problemer, finder vi en løsning

- Så opgaverne kan fortsætte uden forsinkelser

Hos Rohde Nielsen opstod en uforudset udfordring, som truede tidsplanen. Vores team reagerede hurtigt, koordinerede en alternativ løsning og sikrede, at arbejdet kunne fortsætte uden forsinkelser.

Læs, hvordan vi gik den ekstra mil for at støtte kunden og holde projektet på sporet.

Når det kræver ekstra indsats, leverer vi løsninger

Hos Rohde Nielsen opstod pludselig et akut behov for store HEB-stålprofiler på grund af ændrede produktionsplaner. Materialerne skulle være på plads dagen efter, så de kunne forarbejdes i weekenden og monteres mandag morgen.

Afd. chef Kim L. Andersen kontaktede hurtigt en lagerførende leverandør, som lovede levering fredag formiddag. Ved opfølgning blev det dog tydeligt, at leveringen uden varsel var rykket til mandag – hvilket ville få betydelige konsekvenser for Rohde Nielsens projekt.

På trods af den korte tidsfrist lykkedes det at finde stålbjælkerne hos en anden leverandør, der hurtigt gjorde dem klar til afhentning. Samtidig blev en af BOLDSENs lastbiler omdirigeret, så leveringen kunne gennemføres som oprindeligt aftalt.

Projektleder Lars Andersen fortæller:
“Vi vidste godt, at vi var sent ude, og at uforudsete udfordringer kan opstå. Men BOLDSEN tog ansvar og handlede hurtigt. Takket være deres indsats lykkedes det at levere fredag eftermiddag, så vores underleverandør kunne overholde aftalen – det var afgørende for projektets videre forløb.”

Afd. chef Kim L. Andersen tilføjer:
“Det ligger i vores DNA at gå en ekstra mil og finde løsninger, når problemer opstår. Det vigtigste for os er, at vores kunder kan holde deres aftaler og komme videre med deres arbejde.”

Det er sådan, vi sikrer, at arbejdet fortsætter – også når nye udfordringer opstår.

► Få hjælp af stålafdelingen

Hurtig leverance i akut situation

► Læs casen

Mere end 140 år med stål

► Læs historien

Bæredygtighed hos BOLDSEN

► Læs mere